Using the Past in the Past. Viking Age Scandinavia as a Renaissance?

Brugen af fortiden sker i dag såvel som i vikingetiden både materielt og som referencepunkter. Projektet har undersøgt, hvordan fortid er blevet brugt i vikingetidens samfund. Samtidig har det fokuseret på, hvorfor fortiden så ud til at være blevet aktivt brugt af forskellige sociale grupper. Særligt forholdet mellem brugen af fortiden og vikingetidens ontologi og de sociale processer, der foregik i denne periode, har stået centralt. Monumenter som gravhøje, runesten, randstenskæderne og skibssætninger, og deres forhold til ældre anlæg og strukturer, har udgjort et vigtigt udgangspunkt for analyserne. Her har både deres materialitet, de geokemiske komponenter i gravhøjene, disse jordlags oprindelse fra omkringliggende marker, og det sansemæssige indtryk, de efterlod, stået centralt. Dette gælder dels for randstenskædernes egenskaber, der gav gravhøjene et udtryk, som om de var mere end 600 år ældre, end de reelt var, og dels for brugen af indbyggede effekter i farveforskelle og forskel struktur på forskellige jordlag som del af højkonstruktionen i gravhøje. Tilsvarende har runestenenes brug af referencer til fortiden i både indskrifter og placering i landskabet stået centralt. Samtidig har analyser af vikingetidens depotfund vist, at fortiden også blev refereret gennem sådanne genstand, som mere intimt kan have knyttet sig til enkeltindivider, have været båret direkte på kroppen og kan have udgjort arvegods, der er blevet bevaret gennem generationer. Projektet har vist, at fortidsbrugen foregik bevidst og havde forskellige virkninger afhængigt af, hvilke sociale grupper der skabte og brugte disse referencepunkter. Ligeledes er magtbegrebet i arkæologi blevet revurderet sammen med den traditionelle konceptuelle kobling mellem fortidsbrug og legitimering af magten. Samtidig har projektet dermed vist, at der er et potentiale til at samtænke vikingetidens fortidsbrug med den kritiske kulturarvsforsknings studier af brugen af fortid i dag.

Projektet har resulteret i nuancerede modeller for, hvordan fortid blev brug i fortiden. Traditionelt har fortidsbrug i fortiden været tolket som et middel for en elite til at legitimere sin magtposition. Denne model er blevet udfordret af projektets analyser. Da fortidsbrug i vikingetiden spillede en central rolle i menneskers selvforståelse, identitet og i beslutningsprocesser, vil en fornyet forståelse af dette felt havde på samfundet bidrage til at udfordre disse modeller også i forhold til fortidsbrug i dagens samfund, dvs i kulturarvsforskningen og forvaltningen. Gennem at vise, at fortiden blev brugt på mange ganske divergerende måde i vikingetiden, kan projektets resultater bruges direkte til at generere ny kundskab om, hvordan fortid bruges i dag. Projektet muliggør dermed andre ideer om, hvad tid er i dag, og hvilken rolle fortiden skal spille i fremtiden. Dette vil kunne indvirke både på kulturminneforvaltningen, lovgivningen om kulturminder, og formidlingen af fortid.

This project will explore how and why the past was used in Viking Age Scandinavia, the 9th to mid 11th century AD. The primary hypothesis is that, when compared to earlier periods of prehistory, the accentuation of the past increased significantly in the Viking Age. In the Carolingian Renaissance the Christian Roman Empire of the 4th century AD was used as an ideal and referential point. In contrast the Viking Age, an oral and not a written society, did not use a single period, but rediscovered and referenced multiple pasts, either materially or referentially, through material culture. Thus far, only burials have been studied with the purpose of exploring the use of the past in the Viking Age. This project will also examine other types of structures in order to conduct a comprehensive study of the use of the past with varying levels and scales. The recycling of material culture of the past in the Viking Age will be examined in the reiteration of grave monuments at settlements and central places; it will explore the raising of rune stones as a means of creating places for commemoration; and it will be investigate through the utilisation of antique artefacts and objects that stylistically referred to previous centuries in the Viking Age. In combining the analyses built upon a number of archaeological theories, the project will develop approaches which focus on different aspects of the relationships between humans, artefacts and places created in the past. A key point for this study of Viking Age social memory is that these approaches open the opportunity for considering memory as operating within the realms connecting portable artefacts and monumental architecture. Material and referential use of the past thus provide society with the means to connect with distant times. Hence, the projects task is not simply to identify monuments and artefacts where the Vikings displayed antiquarian tendencies, but to explore the ideas connecting humans, artefacts and revered plac